SheZones frivillige

SheZones frivillige er hjertet og ånden i foreningen. Vi er stolte af vores frivillige, og ser det som en af vores fornemmeste opgaver at inspirere dem til at udvikle sig både fagligt og personligt. 

"Jeg ved, at svømning er sundt og en skøn form for motion. Jeg ved, at man kan få en følelse af frihed og lethed i vandet. Jeg ved, vi har det sjovt og hygger os meget i bassinet. Jeg elsker at undervise – har undervist børn i folkeskolen i 38 år og piger og kvinder i SheZone i 4 sæsoner".
Inge, svømmeinstruktør

"Da jeg selv har gået der, så ville jeg godt lidt igen på en eller anden måde. SheZone er et fællesskab, hvor der er plads til alle. Vi er et tæt team." 
Oumayma, svømmeinstruktør 

"Jeg gør meget ud af at holde og skabe et rum, hvor de der deltager kan læne sig trykt tilbage og fjerne paraderne og bare være lige der, hvor de er - uden nogen forventninger. Det er en form for mindfulness for mig at undervise, for du er så aktiveret, at du ikke kan tænke på unødvendige ting. Du er tilstede, og det er så vildt". 
Mynthe, danse- og yogainstruktør


Bliv frivillig


Brænder du for at blive frivillig i SheZone, kan du se vores aktuelle stillingsopslag på frivilligjob.dk. 
I SheZone gør vi meget ud af, at du ikke blot er underviser, men også en del af fællesskabet - og det skal være sjovt, at være frivillig. Som frivillig i SheZone er du med til at udvikle holdene. Vi forventer, at du har erfaring med eller gå-på-mod ift. at undervise kvinder og piger, der er nye i foreningslivet. På vores hold sætter vi fokus på det sociale, det gode humør, sundt arbejde med kroppen og at medlemmerne udvikler sig og lærer noget. Du kan også være med til at lave events og skabe sætte dit præg på SheZone-festen eller lave ture ud af byen. Vil du være med til dette? Så kontakt os. 

Kan du ikke finde et opslag, der passer på dig, så send os et par linjer om dig selv. Vi kan altid bruge piger og kvinder, der har lyst til at bidrage til vores fællesskab. 

På nuværende tidspunkt søger vi: 
- Yogainstruktør til piger kids'n tweens, teens og efterfødselshold 
- Svømmeinstruktør/ hjælpetræner
- Livredder
- Eventkoordinator 
- Fundraiser




 
SheZone | info@shezone.dk | Tlf.: 30302172