Månedens SheZoneR
Mia Jacobsen er 26 år og bor i Sydhavn. Hun blev i sommer færdiguddannet fra Copenhagen Business School og har titlen cand.merc i Økonomisk markedsføring.
Mia lagde vejen forbi SheZone i juni 2010 hvor hun blev svømmeinstruktør for SheZones svømmehold i Hillerødgade svømmehal. Mias ønske om at blive endnu mere aktiv hos SheZone drev hende til at stille op til bestyrelsen og til SheZones generalforsamling i foråret blev hun stemt ind i bestyrelsen. Mia er glad for den nye kasket hun har fået hos SheZone og fortæller om sin nye rolle: ”Jeg kan li at få det strategiske overblik over SheZone også kan jeg også li at være med til at sætte dagsorden for SheZone”.
I øjeblikket er Mia i fuld gang med at arrangere et svømmestævne på Amager i samarbejde med tre andre svømmeklubber kun for kvinder. Hun er meget begejstret for svømmestævnet der finder sted i november og er taknemmelig for at der er mulighed for at prøve idéer af hos SheZone: ”Det er en af de ting jeg elsker ved SheZone; at man får lov til at prøve tingene ad. Og hvis det ikke lykkes, så prøver man bare en ny ting af. Det er rart at der ikke er en sur chef man skal stå til regnskab for, hvis projektet man har sat sig for ikke lige lykkes”.
Mia har haft mange gode stunder med de frivillige og medlemmerne hos SheZone. Den bedste oplevelse hun har haft på det faglige plan var da hun sammen med bestyrelsesmedlemmerne var på strategi-weekend i foråret. På det personlige plan fortæller Mia, at den bedste oplevelse var til SheZones generalforsamling i foråret hvor Mia også blev stemt ind i bestyrelsen: ”Folk var så glade og fantastiske”, fortæller hun med stor glæde.
Når vi spørger til Mia Jacobsens sjoveste oplevelse i SheZone udbryder hun i grin og fortæller, at det var da DR Aftenshowet kom til SheZones Zumba event og filmede. Her blev Mia filmet mens hun var i gang med ryste kroppen til latinrytmer: ”Det var sjovt at stå og svinge med hofterne i Aftenshowets indslag”, lyder det smilende fra Mia.
Mias fremtidige ønske for SheZone er, at der bliver et større tilhørelsesforhold til SheZone blandt medlemmerne og at de vil involvere sig endnu mere i SheZone: ”Medlemmerne kan involvere sig mere ved fx at være tovholder for noget i et SheZone event eller ved at være friske på at bage en kage til et arrangement.”
Mia håber også på, at SheZones svømmehold i fremtiden kan få mere tid i de forskellige svømmehaller. Især i Emdrup Badet hvor SheZone desværre ikke har fået bevilliget svømning i år. Også tilføjer hun: ”Jeg ønsker, at SheZone bliver stadig større og samtidig beholder kvaliteten i vores arbejde. Også kunne det være dejligt at have en fast kommunikationsmedarbejder!”
Afslutningsvis giver Mia sine kollegaer hos SheZone nogle rosende ord med på vejen. ”Der er søde, gode og dygtige mennesker i SheZone. Mennesker der bare vil give. Også har vi nogle rigtig seje medlemmer”, smiler hun.
Mia - tillykke med titlen som månedens SheZoneR. Tak for dit store engagement og fantastiske indsats i SheZone. Vi ser frem til de mange spændende tiltag du vil gøre dig både som svømmeinstruktør og bestyrelsesmedlem!
HUSK at du kan indstille din holdveninde, din træner eller en anden i SheZone til at blive månedens SheZoneR. Skriv til tone@shezone.dk og fortæl, hvorfor den, du tænker på, skal være månedens SheZoneR.
|