2. Hvordan tilmelder jeg mig SheZones hold?
Du kan let tilmelde dig SheZones hold her på hjemmesiden ved at klikke på ’Landaktiviteter’ og/eller ’Vandaktiviteter’. Find derefter det hold, du gerne vil tilmelde dig, og klik på det. Hvis der er ledige pladser, så kan du tilmelde dig holdet. Læs teksten grundigt igennem, inden du trykker tilmeld.
Er du allerede medlem af SheZone, så kan du nu tilmelde dig holdet ved at logge ind med din e-mail eller dit mobilnummer samt din adgangskode. Hvis du ikke tidligere har gået på SheZones hold, så skal du først registrere dig som medlem i boksen til venstre på skærmen.
Husk at hvis du tilmelder et barn, så skal barnet tilmeldes i sit eget navn og med egen fødselsdag.
Efter du er logget ind, skal du betale for din plads på holdet med et Dankort eller et andet godkendt betalingskort.
Hvis der ikke er ledige pladser på det ønskede hold, så kan du skrive dig på venteliste. Det er gratis at stå på venteliste til SheZones hold. |