Udendørs træning 

Endelig skete det! Vi må åbne op for udendørs træning - og derfor tilbyder vi lige nu et udendørshold. Holdet er gratis for alle (både medlemmer og ikke medlemmer). 

Vi har fået vores dygtige instruktører til at tænke kreativt, så I igen kan få lov til at få lidt sved på panden i SheZones sociale fællesskab. HUSK! Grundet corona-smitteopsporing skal I være tilmeldt det hold, I vil være med på, inden I fysisk møder op til træning første gang.

OBS! tre af vores udendørs hold er lukket ned grundet den nye genåbning af indendørsidrætten for børn og unge under 18. Det drejer sig om Leg og bevægelsesholdene i Tingbjerg og på Nørrebro samt Funktionel træning for 18+ på Nørrebro. Vores HIIT hold på Nørrebro fortsætter dog udendørs lidt endnu. 
 

Vi glæder os til at se jer! 


 

Hold

HIIT 15-25 år, Nørrebro
Søndag fra 14:00-15:00
HIIT (Høj Intensiv Interval Træning) er effektiv styrke- og pulstræning bestående af korte perioder med intense øvelser. Uanset om træning er nyt for dig eller ej, så kan du være med på vores HIIT hold i SheZone. Holdet er for dig, der gerne vil ud og være fysisk aktiv sammen med andre unge piger/kvinder, og for dig, der ønsker at være en del af idrætsfællesskab. Vi mødes foran Hillerød Bad og Hal - I kan finde os ved at kigge efter vores trænere (Amalie og Ingibjørg) med SheZone trøjer på.
OBS. Holdet rykkes indendørs til Spejlsalen i Hillerødgade Bad og Hal, når der åbnes op for indendørs træning igen. 

Opstart: søndag d. 4. april 2021 

 


Retningslinjer

Det er vigtigt for helbredet at bruge kroppen og bevæge sig, men vi skal passe på hinanden, imens vi gør det! Vi følger selvfølgelig regerings retningslinjer under træningen, og derfor skal alle deltagere følge nedenstående retningslinjer:
  • Mød ikke op til træning hvis du har symptomer på COVID-19, er testet positiv eller er nær kontakt til en person smittet med coronavirus

  • Brug håndsprit før og efter træning

  • Host eller nys i dit ærme

  • Undgå håndtryk, kindkys og kram

  • Hold afstand – og bed andre tage hensyn


Sundhedsstyrelsens generelle råd

Oplever I, at man til træningerne ikke overholder retningslinjerne, kan I kontakte os på info@shezone.dk. 


Tilmelding

Hvis du allerede er medlem og tidligere har været tilmeldt et hold hos SheZone, tilmelder du dig ved at klikke på det ønskede hold og derefter logge ind med dit mobilnummer eller e-mail adresse.

Hvis du er ny hos SheZone, skal du også melde dig til herunder. Du skal udfylde navn, adresse, mobilnummer, e-mail samt fødselsdato på den, der skal gå på holdet. Hvis fx Aya på 7 år skal tilmeldes, skal der står Ayas navn, adresse og fødselsdato, men mors mobilnummer og e-mail adresse. Du vil få tilsendt en bekræftelse inklusiv din adgangskode på e-mail, på den e-mail du registrerer ved tilmeldingen.


TILMELD DIG HERUNDER

TILBUD Hvis du allerede går til svømning, kan du tilmelde dig et af vores andre aktivitetshold til halv pris.
SheZone | info@shezone.dk | Tlf.: 30302172