00

Vedtægter for SheZone


§ 1 Navn.
Foreningens navn er SheZone med hjemsted i Københavns kommune. Aktiviteterne foregår primært på Nørrebro
 
 
§ 2 Formål
Formålet med SheZone er at skabe et fællesskab for piger og kvinder, hvor idræt og bevægelse er i centrum.
 
 
§ 3 Værdier
  • SheZone varetager medlemmernes interesser gennem præsentation af forskellige aktiviteter.
  • SheZone styrker de sociale relationer medlemmerne i mellem på tværs af alder, etnicitet og social status.
  • Alle i SheZone kan tage initiativ til at starte nye aktiviteter og påvirke de eksisterende. Rammerne for disse udformes i samarbejde med bestyrelsen.
  • Vi hjælper hinanden med at dygtiggøre os inden for de forskellige aktiviteter.
  • Vi spørger, hvis vi er i tvivl om noget, uanset om vi er frivillige, instruktører, medlemmer eller forældre.

§ 4 Tilhørsforhold
Foreningen er medlem af DGI Storkøbenhavn.
 
 
§ 5 Medlemskab
Som medlem optages enhver, der har lyst til at melde sig ind i foreningen og indgå i et forpligtende fællesskab. Det vil sige, at medlemmerne forpligter sig efter evne til at bidrage til hele foreningens virke.
 
Stk. 2
Indmeldelse i foreningen sker ved betaling af det fastsatte kontingent.
 
Stk. 3
Instruktører og bestyrelsesmedlemmer er automatisk medlem af foreningen.
 
Stk. 4
Hvis et medlem har manglede fremmøde i en måned, kan vedkommendes plads på det pågældende hold anvises til anden side.


§ 6 Generalforsamlingen
Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år senest med udgangen af april måned.
 
Stk. 2
Medlemmer over 15 år, og én forælder til aktive medlemmer under 15 år, har stemmeret og er valgbare på generalforsamlingen.
 
Stk. 3
Indkaldelse til generalforsamlingen sker ved skriftlig meddelelse til medlemmerne igennem instruktørerne på holdene. Dette sker senest 14 dage før foreningens generalforsamling.
 
Stk. 4
Generalforsamlingens dagsorden:
  1. Valg af mødeleder.
  2. Valg af referent.
  3. Bestyrelsens orientering om årets gang.
  4. Diskussion af det kommende års arbejde.
  5. Godkendelse af foreningens regnskab.
  6. Behandling af forslag fra medlemmer.
  7. Sammensætning af bestyrelsen for næste år samt udpegning af revisor.
  8. Evt.
Stk. 5
Forslag til behandling på foreningens generalforsamling kan fremsættes direkte på generalforsamlingen eller fremsendes skriftlig til bestyrelsen.
 
Stk. 6
Ændringer i foreningens vedtægter kan kun finde sted på en generalforsamling og når mindst 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede stemmer for forslaget.
 
Stk. 7.
Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når et flertal i bestyrelsen eller mindst 1/3 af foreningens medlemmer skriftligt stiller krav herom.
 
 
§ 7 Bestyrelsen
Bestyrelsen består af mindst 4 personer. Man vælges for 2 år ad gangen, og halvdelen af bestyrelsen er på valg i lige år og den anden halvdel er på valg i ulige år. Bestyrelsen bestemmer selv sin arbejdsfordeling på det førstkommende bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen.
 
Stk. 2
Alle bestyrelsesmøder er åbne for medlemmer, og alle kan deltage aktivt i bestyrelsesmøderne.
 
Stk. 3
Foreningen tegnes af to personer i bestyrelsen.
 
 
§ 8 Kontingent
Medlemskontingentets størrelse fastsættes af bestyrelsen under hensyntagen til foreningens samlede økonomi. Betalingsform fastsættes ligeledes af bestyrelsen.
 
Stk 2.
Kontigent tilbagebetales kun i tilfælde af, at medlemmet kan fremvise en lægeerklæring på, at hun ikke kan fortsætte træningen
 
 
§ 9 Opløsning
Til beslutning om foreningens opløsning kræves, at forslag herom har været sat på dagsordenen ved 2 på hinanden følgende, med mindst 1 måneds mellemrum, afholdte generalforsamlinger. Ved begge disse generalforsamlinger skal forslaget vedtages af mindst 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede medlemmer.
 
Stk. 2
I tilfælde af foreningens opløsning skal en eventuel formue anvendes til tilsvarende arbejde på Nørrebro. Dette vedtages på sidste afholdte generalforsamling.
 
 
Godkendt på generalforsamling d. 7. April 2011
SheZone | Støvnæs alle 37, 1. | 2400 København NV