Vi har fået ny titel: Storkøbenhavns bedste velkomstforening. Det er vi i SheZone virkelig stolte over!


Tak til DGI Storkøbenhavn for at anerkende vores arbejde med at inkludere piger og kvinder i foreningsfællesskabet, og særligt vores fokus på at række ud og byde nye medlemmer en god og tryg start på foreningslivet.

Hvordan byder vi velkommen? 
I SheZone har vi stærke værdier omkring gode velkomster og modtagelse i foreningen.

Det gør vi på følgende måde: 
- Vi klæder altid vores instruktører på, så de møder nye medlemmer med et smil. 
- Vi byder velkommen med en velkomstfolder, som du modtager på mail ved sæsonopstart. 
- Vi byder velkommen ved åben telefonlinje og mail, hvor du kan spørge os om alt 

Desuden har vi i år indgået et partnerskab med FritidsGuiderne og fået 3 nye frivillige Modtagelsesguider. De frivillige modtagelsesguider møder dig, der hvor du har brug for det. Om det er henne i hallen, om det er hjemme hos dig eller ved et opkald, så sørger vores guider for, at du føler dig velkommen og klædt på til at starte i foreningslivet.

SheZone | info@shezone.dk | Tlf.: 30302172