Bliv frivillig

Kunne du tænke dig at gøre en forskel for piger og kvinder i Københavnsområdet, og være med til at opbygge et trygt frirum for dem, hvor de kan være aktive og få et fællesskab? Så er SheZone helt sikkert noget for dig!

Hos SheZone har vi fokus på bevægelse, fællesskab og udvikling. En af vores vigtigste opgaver er, at vi skaber et idrætsfællesskab kun for piger og kvinder, hvor alle vores medlemmer føler sig velkomne, udvikler sig og har det sjovt, når de er til træning. At føle sig som en del af fællesskabet, er helt centralt hos os, og du vil derfor ikke bare være frivillig, men en del af et idrætsfællesskab.
 
I SheZone har vi flere teams man kan blive en del af, alt efter hvor ens talenter og interesser ligger. Nogle er med i flere teams og andre holder sig til et. SheZones frivillige er hjertet og ånden i foreningen. Vi er stolte af vores frivillige, og ser det som en af vores fornemmeste opgaver at inspirere dem til at udvikle sig både fagligt og personligt. Vi laver flere events om året, både for medlemmer og frivillige, sammen og hver for sig. Fællesskabet mellem de frivillige er lige så vigtigt som for medlemmerne.
 
De forskellige teams og stillinger vi søger frivillige til er:

  • Svømmeinstruktører
  • Livredder
  • FunFitness instruktører (yoga, dans eller fitness) 
  • Modtagelsesguider
  • Ambassadør
  • Event-frivillige
  • SoMe-frivillige
  • Forældrefrivillige 

Du kan se alle vores stillingsopslag her eller kontakte os på info@shezone.dk.

Mød nogle SheZoners

Malene, SoMe frivillig og ansvarlig for SoMe teamet 
Malene er 27 år gammel og er ansvarlig for vores SoMe team. Hun er født og opvokset i Vallensbæk Strand, men har siden været rundt omkring. 
 
Efter hun blev færdig med sin kandidat i engelsk i 2019, rejste hun til Edinburgh, her boede og arbejdede hun i fem måneder og var på sit livs eventyr, men er ikke sikker på, at det ikke kun var første halvleg af eventyret. 
 
Malene har en del erfaring med frivilligt arbejde og foreningslivet, og det er vigtige sager for hende. Hun hjalp til i sin storebrors amerikanske fodboldklub fra hun var omkring 10-17 - her var hun alt fra vandpige til massør og medic til kampe. 
 
“Det at lave frivilligt arbejde har altid været en kæmpe del af min opvækst og personlighed. I gymnasiet var jeg med i caféudvalget, på universitetet var jeg og min familie besøgsfamilie for amerikanske udvekslingsstuderende og jeg var med i studiecaféen. Udover SheZone, hjælper jeg en forening med at oversætte deres hjemmeside, og jeg er research assistent for en amerikansk børnebogsforfatter.”
 
Som ansvarlig for SheZones SoMe team sørger Malene for, at de forskellige opgaver bliver løst i fællesskab i teamet. Hun er tilknyttet bestyrelsen, og har fingeren på pulsen i, hvad der sker i foreningen. "I SoMe teamet har vi et super samarbejde og laver mange af opgaverne sammen. Vi mødes og laver kampagner, annoncer og content til Facebook og Instagram. Vi laver grafisk arbejde til SoMe, hjemmeside, flyers, etc. SheZone er en super forening, både for frivillige ildsjæle og piger og kvinder, der leder efter et frirum, der er plads til alle og et super sammenhold!" 

Malene glæder sig til at blive en endnu større del af vores skønne SheZone familie, og være med til at få vores forening ud til andre potentielle medlemmer og frivillige!
Kontakt os
Du er altid velkommen til at kontakte os på telefon 30302172, eller via formularen herunder.
Navn:
*
E-mail:
*
Telefon:
*
Besked:
 
SheZone
Vester Voldgade 100, 1.sal
1552 København K
Telefon: 30302172
E-mail: info@shezone.dk
CVR: 30026993

Sponsorer

  
SheZone | Vester Voldgade 100, 1.sal | 1552 København K | Tlf.: 30302172